Christina Krohn Borring {Psykoterapeut PpD}
 
 
 
 

Hvad sker der i kroppen

Kroppen tror at du er i livsfare når du er stresset. Den vil forberede sig på at skulle flygte, kæmpe, eller spille død. Dette har vi med os fra biologien, og det er da også genialt, specielt hvis man bliver angrebet af en løve. Men det er ikke det der truer os mere, kroppen reagerer dog stadig på samme måde, og det er en trussel i sig selv hvis vi ikke lærer at lytte til kroppen.

1. Stress forekommer som en alarmreaktion, når hjernen oplever en fysisk eller psykisk belastning. Den giver hypofysen besked om at sætte alle resourser ind.

2. Hypofysen vidersender beskeden ned til binyrerne, der går igang med at producere homornerne adrenalin og kortisol.

3. Hormonerne får både pulsen og blodtrykket til at stige, og stofskiftet ændres. Det medfører at kroppen bliver "speedet" og kan præstere på et højere niveau end ellers.

4. Men Hvis stresspåvirkningerne fortsætter, vil kroppen blive ved med at producere adrenalin og kortisol, hvilket betyder at det ændrede stofskifte ikke kan falde tilbage på sit vante niveau, og man risikerer at blodtrykket bliver kronisk højt.

5. Det forhøjede blodtryk er belastende for hjerte og blodårer og øger risikoen for blodpropper.

6. Det konstant høje niveau af hormonet kortisol får fedtcellerne i kroppen til at ændre sig, så personen vil have en større tendens til at udvikle den farlige æbleformede fedme. Kortisol i store mængder kan desuden udløse depression og hukommelsestab, fordi visse dele af hjernen ikke kan tåle det konstante pres.

 

 

Christina Krohn Borring | Kroghsgade 1, 3 tv. | 2100 København Ø | telefon 21 21 37 74 | christina@terapitid.dk